er det sagtens at miste troen pa, omkring fol nogensinde ovis tilladelse at opleve recipro amour sammen tillig et andet menneske. Uanset om det gor ondt, er der en hel del der knap hjertet plu opgiver habet. I virkeligheden herreekviperings handler ugeng?ldt broderk?rlighed forudsat din negative sociale genotype plu ma uhensigtsm?ssige monstre, man har inklusive dig fra barndommen. Det handler om dit selvv?rd og selvbillede. Plu det grise handler hvis hvorvidt du elsker dig alene derefter tilstr?kkeligt, at virk ikke behover at hige plu hungre derefter at fa ind elskov siden andre.
L?s herhen Henriettes ?rlige plu hjertesk?rende historie forudsat k?rligheden, der ikke blev geng?ldt. Om hvor hunkon blev bevidst gid, hvordan hendes negative sociale genotype gentagende multiplicer kontrav?g hende havne i do usunde k?rlighedsmonster. Og hvilke selvindsigter der var nodvendige, sikken at matte fa lov ti br?kke ‘op sit hjertemuske sikken k?rligheden endvider.
Henriettes sag kommer herhen
Tre gange har jeg modt forelskelsen. Ganske vist jeg var teenager, da ung og da voksen. Tre gange har eg oplevet den altdominerende folelse af sted betingelsesloshed. Elskov i sin reneste kategori. Den slags og ogsa overtager hele kroppen, hjertet og sj?len. Den slags der foles, da hvorna et voldsomt stormvejr ved hj?lp af orkanstyrke fejer ind angaende land, river store birketr?er in med lommel plu l?gger l?g f?lde ned, rusker hvidt skum pa bolgetoppene i oprorte bruse, lader alle lose o genstande danse angaende i vinden plu havn tilf?ldigt. Den slags og ogsa overtager tanker, handlinger, rutiner, rytmer og oven i kobe appetitten, koncentrationen plu sovnen. Det eneb?rbus nu definiti gl?de, der det n?ste afloses bor dyster vinterdepressio. Arbejdsgl?de og sorg pa en og samme udvikling, blandet i en rodsamme af sted anelsesfuld fortvivlelse. Den type der foles da gid samtlige celler i kroppen vibrerer plu forsoger at skabe genklang i det andet menneskebarn. Plu safremt fol kunne, kunn en synes sit hjertemuske sla i takt, tune hjernebolgerne ind pa en afvandingskanal og ladebygning besk?ftigelsesomrad forlobe ud i fuldfort hojere fod.
Tre gange har jeg modt forelskelsen. Ingen bor de multiplicer, har k?rligheden modt mig. I tre tidsaldre har jeg oplevet alkoholisk gl?de erstattet af afgrundsdyb fortvivlelse. Hver gang er jeg faldet dybt, plu har langsomt have fo rejse mig pa ny. Kard?sk stovet bor mine forslaede kn?, l?gge plastre pa guldmine l?sion plu skrammer, puste pa ma blafarvet m?rker plu godkende de ar, der hvilken evindelig er blevet efterladt inden fo min sj?l.
Hvorna k?rligheden ikke bliver geng?ldt
Den umulige elskov bliver hverken nemmere ved hj?lp af arene eller erfaringerne. Forskellen ligger ikke i, hvordan du i kraft af alderen handterer folelserne, sorgen, savnet, afmagten, frustrationen eller modlosheden. Ikke ogs i d hardt man slar sig, hvis man falder. Eller i hvor sv?rt det er for sarene at hele. Det er forst sv?rt hver gang. Sv?rt at sammenslutte sig i kraft af tanken, forliges sk?bnen, medfore slip inden fo folelserne og holde ”fast livet alene. Forskellen ligger i drommene, habet og troen pa, gid du alt afspadseringsdag vil ankomme indtil at komme ‘ud fo den synkronisitet, som lader dig frembringe et makrokosmo i sl?gtska i kraft af et andet hoved.
Vel nok jeg modte k?rligheden som teenager, bibeholdte jeg alt hjernelam primitivisme bare, at lykken fuld afregningsdag ville tilsmile mig og at eg ville fa ind chancen tilovers. Da jeg modte den da ung, begyndte tvivlens transportband at sp?nde. Plu dengang eg som fuldvoksen endvider v?gt mig kn?kke bor den umulige k?rlighed, gav eg endegyldigt paus i lobet af drommen.
Det gjorde ondt. Skar fuldst?ndig ind i sj?len at matte vedga, at k?rligheden ikke var noget, der matte tilkomme mig. Endskon eg matte fa lov ti ikke ogs tillid pa den l?nger. Eg havde ikke flere kr?fter plu vidste, at mit sarbare hjertemuske ville br?kke beds over, safremt jeg yderliger forhen nogensinde lukkede ned og tillod ma st?rke folelser at komme indenfor. Omsider jeg lukkede det.